Frederikshavn Kommunes Biblioteker - fik den gode idé at være med til at sætte strøm til MUS og kompetenceafklaringen. De var med i udviklingen og var den første organisation, som prøvekørte kompetence-delen.
Bibliotekschef Thorkild Holm Pedersen siger:
![]() |
- I mine samtaler med medarbejderne har jeg med stort udbytte brugt kompetencekataloget som en døråbner til MUS-samtalen - til de markeringer og udsagn, som medarbejderen har udtrykt i MUS-skemaet. Dialogen med medarbejderen omkring vedkommendes vurdering af sig selv – og mit syn på den vurdering – har for mig vist sig at være særdeles velegnet til en vandring rundt i de temaer, problemstillinger, ønsker, udfordringer, som medarbejderen har udtrykt i MUS-skemaet. - Har betydet, at når vi til sidst tager fat på at gennemgå MUS-skemaet fra en ende af, så fungerer det langt hen ad vejen som en check-liste, der sikrer, at vi når hele vejen rundt – og, naturligvis, får nedskrevet de aftaler, hensigtserklæringer m.v., som vi nåede frem til gennem vores vandring, slutter Thorkild Holm Pedersen. |






