Kære Chef-brugere af Musskema.dk
Endnu et år begynder så småt at løbe ud... og et nyt år stikker næsen frem, som bebuder af en spændende fremtid.
2009 har været et yderst spændende år for musskema.dk med flere nye og spændende features i mus-konceptet
- i januar 2009 kunne vi i nyhedsbrevet skrive om CV/notat-ark, som nu kan aktiveres på den enkelte medarbejder fra Ledersiden
- i marts 2009 kunne vi i nyhedsbrevet fortælle om nyt layout og nye demoer til både MUS og GRUS (Gruppe-udviklingssamtaler) og en række hjælpetekster, som brugerne havde ytret ønske om! Tak for det!
- i april 2009 kunne vi i nyhedsbrevet skrive om det nye tilbud med en BLOG, hvor man dels får små dryp om MUS og dels også inviteres til at diskutere MUS-temaer og holdninger hertil... Se nærmere på http://www.musskema.dk/
- i maj 2009 kunne vi i nyhedsbrevet fortælle om en helt ny og meget spændende og dybt interessant feature for rigtig mange af vores kunder: kompetencekatalog, hvor man via et grafisk spindelvæv kan skaffe sig et unikt billede af kompetencesituationen i ens afdeling og organisation. Gå gerne ind på musskema.dk og se demoerne...
Og det spændende fortsatte i efteråret 2009.
- efterspørgslen stiger og stiger – både fra privat og fra offentlig side: Meget store organisationer er kommet til eller er på vej ind lige i disse dage
- og som konsekvens af at vi fik en større international kunde hen over sommeren, har vi nu fra 1. november 2009 lanceret hele MUS-konceptet på engelsk, så vi kan møde behov og muligheder fra den engelsksprogede verden. Det sker ud fra en engelsk hjemmeside, som man kan se på: http://www.developandperform.com/.
2010 tegner allerede nu til at byde på spændende ting.
Sammen med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) er vi indbudt til at deltage i Personalepolitisk Messe i Bella Centret d. 12. januar 2010, hvortil ventes ca. 8.000 HR-folk.
Nogle af vores brugere deltager ved vores workshop, hvortil allerede primo november var tilmeldt 217 deltagere. Her præsenteres MUS-konceptet – og fra vores stand, 049, kan man teste det af i praksis.
Kommer man til Bella Centret, er alle meget velkomne på denne stand, som vi har sammen med COK!
Vi er meget taknemlige for alle henvendelser fra kunder og brugere – en lang række ønsker er straks omsat til glæde for rigtig mange!
Det vil vi også gerne gøre fremefter.
Til slut skal vi bare minde CHEFERNE om, at man efter nytår – dog tidligst så snart organisationens MUS-proces er slut, og man er klar til en ny – skal gå ind med Chefkoden og skifte til nyt MUS-år!
(NB. Husk, at alle ledere skal være færdige, for når man skifter til nyt MUS-år, låses det fast...)
Mange hilsner – med ønske om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Poul Langagergaard
Julen 2009






