Samtykke for at trække anonyme grafisk data

 

Samtykke for at trække anonyme grafisk data

 

Kunden spørger:

Skal medarbejdere give samtykke for, at der kan trækkes anonyme grafiske data?

 

Vores svar er:

Nej, det skal medarbejderen ikke. Og medarbejderen kan heller ikke forlange det.

Juridisk set er der ikke hjemmel for at stille det krav.

Idet der kan ske anonymisering, kan der også udtages statistiske oplysninger, så længe det ikke er muligt at identificere personen ud fra oplysningerne. Vi følger dog klart de anbefalinger fra Datatilsynet, at ved fx udtræk af anonymiserede data til Excel, skal der altid være mindst 4 besvarelser for at opretholde anonymiteten i sådanne sager.

Når en virksomhed registrerer og behandler personoplysninger i forbindelse med gennemførelse af MUS-samtaler, så følger det af Datatilsynets retningslinjer, at

”I det omfang der […] afholdes medarbejderudviklingssamtaler på det private arbejdsmarked, vil almindelige oplysninger kunne behandles med samtykke eller på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis der er tale om følsomme oplysninger, vil der som udgangspunkt kun kunne ske behandling med den ansattes udtrykkelige samtykke. Der kan dog også være tale om behandling af oplysninger med anden hjemmel, f.eks. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f (fastlæggelse mv. af retskrav).”

Virksomheden kan derfor ud fra en interesseafvejning foretage behandling af personoplysninger i forbindelse med MUS-samtaler.

Der vil derfor heller ikke som udgangspunkt være tale om en samtykkebaseret behandling- eller en behandling, der kun kan ske på baggrund af et samtykke.

Juristerne diskuterer det med at lave statistiske oplysninger ud fra persondata. Juristerne fastslår for det første, at anonymisering af personoplysninger slet ikke er en behandling, idet det savner mening i forhold til grundprincippet i Forordningens art. 5 om opbevaringsbegrænsning. Forordningen angiver i præamblen direkte, at behandling af anonymiserede data falder udenfor forordningens anvendelsesområde. (Peter Blume har argumenteret for at det synspunkt).  

Andre jurister fastslår, at anonymisering altid ligger indenfor det behandlingsformål, man oprindeligt har, idet det igen understøtter behandlingsprincippet om opbevaringsbegrænsning.

Endelig fastslår andre jurister, at anonymisering altid er foreneligt med det oprindelige formål, og at behandlingen derfor kan ske.

Musskema.dk har normalt anbefalet de to først anførte vinkler på sagen.

Lad os tage en snak om mulighederne Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning