Herning Vand

Administrationschef hos Herning Vand Poul Schlosser bruger Musskema.dk, fordi det giver overblik og sikrer, at aftaler bliver fulgt op.
 

Musskema.dk giver orden og overblik

Herning Vand har valgt Musskema.dk, efter at de har undersøgt markedet for elektroniske MU-løsninger. I løbet af beslutningsprocessen lavede Musskema.dk en demo til dem, og da de havde prøvet den, var de ikke i tvivl om, at det var Musskema.dk, de ønskede. En af dem, der var med til at bestemme, at de skulle bruge Musskema.dk, er administrationschef Poul Schlosser, som kunne vurdere de digitale MU-muligheder på baggrund af mere end 20 års erfaring med MU-samtaler på forskellige arbejdspladser. Poul Schlosser og de tre andre i ledergruppen i Herning Vand bruger nu Musskema.dk til deres MU-samtaler med de ca. 60 ansatte.

Fri af papirvældet

”Vi søgte efter digitale løsninger som et alternativ til det papirvælde, vi havde før med MU-skemaer, der skulle ændres og holdes styr på,” fortæller Poul Schlosser om baggrunden for, at Herning Vand ønskede en digital MU-løsning og vurderede, at Musskema.dk bedst opfyldte deres ønsker.

Det hele er samlet i ét system

Herning Vand gik efter et digitalt system, som kunne sikre orden og overblik, og det oplever de, at de har fået. ”Med Musskema.dk har vi overblik over, om vi har afholdt alle MU-samtaler i god tid i alle afdelinger. Og så har vi heller ikke nogen opbevaringsproblematik,” siger Poul Schlosser. Herning Vand har desuden valgt at benytte sig af, at Musskema.dk kan håndtere både MU-samtaler, medarbejdertilfredsanalyse og APV (arbejdspladsvurdering), så de kan have det hele samlet i ét system.

En elektronisk hukommelse husker alt

Musskema.dk sikrer også, at alle indgåede aftaler bliver husket, fordi Musskema.dk kan kobles sammen med firmaets elektroniske kalendersystem. ”Når vi sidder i en MU-samtale og bliver enige om nogle mål og om, hvornår de skal realiseres, bliver det styret ved, at aftalerne kommer i den elektroniske kalender, fortæller Poul Schlosser.

Fleksibel spørgeramme sikrer rigtige dialoger

Poul Schlosser erfaring er, at for at en MU-samtale bliver en rigtig dialog, er det vigtigt, at det ikke bare kommer til at handle om at komme igennem et skema, men at spørgsmålene er designet, så der kommer spot på det, som det er vigtigt at give fokus. Det kræver et fleksibelt system, og det kunne Musskema.dk også levere.

”Musskema.dk gav os mulighed for selv at gå ind og forme spørgsmålene,” siger Poul Schlosser.

Nem implementering og hurtig support

Implementeringen af Musskema.dk kunne ikke være nemmere, for Musskema.dk satte det op, oplyser Poul Schlosser.

Nogle gange har han haft brug for support og oplevet hurtigt at få sit problem løst med det samme. ”Jeg har som regel skrevet en mail eller ringet, og så har der været svar ret hurtigt,” fortæller Poul Schlosser.

Ingen negative reaktioner, men heller ikke de store omvæltninger

Fra medarbejderne har der ikke været nogen negative reaktioner på Musskema.dk. Poul Schlosser mener, det er, fordi MU-samtalerne egentlig er de samme, og at det bare er formen, der har ændret sig. ”Før fik medarbejderne en mail med et pdf-dokument, de skulle skrive ind i og aflevere. Selvfølgelig kunne vi også dengang have en god MU-samtale. Det hele var bare mere manuelt. Nu sker det elektronisk. Det har ikke været den store omvæltning for medarbejderne,” siger Poul Schlosser.

”Med Musskema.dk har vi overblik over, om vi har afholdt alle MU-samtaler i god tid i alle afdelinger. Og så har vi heller ikke nogen opbevaringsproblematik.”

Poul Schlosser
Administrationschef
Lad os tage en snak om mulighederne Lad os ringe dig op, så vi sammen kan finde en løsning